Stress, angst og depression

Forløb til borgere, der oplever stress, angst og depression.

Hvem er tilbuddet til?

  • Borgere, der oplever stress, angst og/eller depression
  • Borgere over 18 år, som bor i Københavns Kommune
  • Vær opmærksom på, at borgeren skal visiteres til tilbuddet

Formålet med tilbuddet

Stressforløb

Et forløb til borgere, der har oplevet symptomer på stress i mindst en måned. Meditation og samtaler er de centrale metoder. Der er mulighed for to individuelle samtaler med psykologen undervejs i forløbet.

Angstforløb

Et forløb til borgere, der oplever symptomer på angst i let til moderat grad. Man får nogle brugbare strategier til at undgå, at angsten kommer til at fylde for meget i hverdagen. Det består af gruppesessioner kombineret med individuelle samtaler.

Depressionsforløb

Et forløb til borgere, der oplever symptomer på depression i let til moderat grad. Man får redskaber til at arbejde med sine tanker og symptomer, og man møder andre i samme situation. Den primære metode i forløbet er meditation, og man kan få to individuelle samtaler med psykologen.

Praktisk information

  • Tilbuddet er gratis
  • Tilbuddet kræver henvisning fra egen læge
  • Tilbuddet er åbent for borgere i alle bydele
  • Tilbuddet omfatter ikke transport

Godt at vide

Forløbene varer over flere uger på hold med andre deltagere. Læs mere om de enkelte forløb i links herunder.

Tilmelding

Borgeren kan blive henvist af sin læge. Når de er henvist, modtager de et brev i sin e-Boks med en invitation til en visiterende samtale med en psykolog og et screeningsskema. Før samtalen skal borgeren have udfyldt skemaet.

Kontakt

Center for Mental Sundhed - Kbh

Mimersgade 41

2200 København N

Find vej til tilbuddet

På kortet herunder kan du se, hvor tilbuddet ligger. Du kan også indtaste borgerens adresse for at se, hvor tilbuddet ligger i forhold til deres bopæl.