Nøglefindere
Hvem er tilbuddet til?
- Borgere, som er hukommelsessvækkede eller ofte mister ting.
Formålet med tilbuddet
Med en nøglefinder kan borgere nemmere finde sine genstande. En nøglefinder er en bluetooth-enhed, der kan sættes på nøgler, punge eller andre genstande, så borgeren nemmere kan finde dem fra sin telefon eller tablet.
Det er muligt at koble nøglefinderen til flere telefoner, så pårørende også kan hjælpe med at finde den tabte genstand. Det er muligt at lokalisere en nøglefinder i en app og få den til at afgive lyd, så man nemt kan finde det, man leder efter.
Praktisk information
- Borgeren skal selv købe produktet. Der findes forskellige udbydere af nøglefindere. Prisen er ca. 100-250 kr.
Godt at vide
Du kan som medarbejder finde viden om produktet ved at:
- Besøge en af læringslejlighederne med eller uden borgeren for at se og afprøve produktet
- Kontakte din lokale vidensperson for at få mere viden om tryghedsløsninger til borgere. Spørg din leder, hvis du er i tvivl
- Søge på internettet.
Borgeren kan købe produktet ved at:
- Søge på internettet
- Kontakte en elektronikbutik.
Borgeren kan få rådgivning til brug af produktet ved at:
- Besøge en af læringslejlighederne for at afprøve produktet
- Besøge en IT-café, fx hos Ældre Sagen eller på biblioteker.