Guidet fælleslæsning
Hvem er tilbuddet til?
- Borgere over 65 år, som bor i Københavns Kommune
- Borgeren skal have plads i et aktivitetscenter eller bo på plejehjem eller i ældrebolig
Formålet med tilbuddet
Formålet er at modvirke ensomhed blandt ældre ved at danne stærke, læsende fællesskaber. Læsegrupperne er ugentlige og foregår på pleje- og aktivitetscentre og ældreboliger i København. På den måde er det lykkedes at bringe litteraturen hen, hvor de ældre er, og invitere alle der har lyst ind i et meningsfuldt fællesskab. Det er Læseforeningens frivillige læseguider, som kommer og læser højt for de ældre.
Praktisk information
- Tilbuddet er gratis
- Tilbuddet kræver ikke visitation
- Tilbuddet er åbent for borgere i alle bydele
- Tilbuddet omfatter ikke transport
Godt at vide
Læsegrupperne finder sted på pleje- og aktivitetscentre samt ældreboliger i København.
Tilmelding
For at tilmelde sig skal borgeren kontakte et plejehjem, aktivitetscenter eller ældrebolig, de er tilknyttet.