Digital kalender med overblik over ydelser og aftaler
Hvem er tilbuddet til?
- Borgere med nedsat hukommelse.
- Borgere, som mangler struktur i hverdagen.
Formålet med tilbuddet
En digital kalender kan medvirke til at skabe struktur i dagligdagen for borgere med nedsat hukommelse.
Det er muligt for pårørende at lægge aftaler ind i kalenderen via deres egen PC eller mobil.
Når borgeren skal foretage sig noget bestemt, kan den digitale kalender komme med en påmindelsestone, som minder borgeren om, at vedkommende fx skal spise frokost eller gå i bad. Digitale kalendere har derudover en talefunktion, der kan læse dagens gøremål og aftaler højt, når de skal udføres.
Der findes også software til digitale kalendere, der kan lægges ind på borgers PC, mobil, tablet eller smartwatch.
Praktisk information
- Borgeren kan enten selv købe produktet eller i særlige tilfælde søge om at få det bevilliget. Der findes forskellige udbydere af digitale kalendere. Prisen er ca. 200-4.000 kr.
Godt at vide
Du kan som medarbejder finde viden om produktet ved at:
- Besøge en af læringslejlighederne med eller uden borgeren for at se og afprøve produktet
- Kontakte din lokale vidensperson for at få mere viden om tryghedsløsninger til borgere. Spørg din leder, hvis du er i tvivl
- Søge på internettet.
Borgeren kan købe produktet ved at:
- Søge på internettet
- Kontakte en elektronikbutik.
Borgeren kan få rådgivning til brug af produktet ved at:
- Besøge en af læringslejlighederne for at afprøve produktet
- Besøge en IT-café, fx hos Ældre Sagen eller på biblioteker.