Demens-aktivitetsven
Hvem er tilbuddet til?
- Borgere med en demensdiagnose, en igangværende udredning eller en begrundet mistanke om demens, som bor i Københavns Kommune
- Borgeren skal have lyst til at mødes fast med en aktivitetsven. Det anbefales, at man ses én gang om ugen eller hver anden uge - gerne en fast ugedag
Formålet med tilbuddet
En demens-aktivitetsven kan hjælpe borgere med demens med fortsat at leve et meningsfyldt og aktivt liv efter deres demensdiagnose.
Aktivitetsvennen kan bidrage til, at borgeren fastholder deres interesser og fortsætter med at dyrke de aktiviteter og socialt samvær, der giver dem glæde. Det kan være raske gåture, kreative aktiviteter, madlavning eller gode snakke over en kop kaffe.
Praktisk information
- Tilbuddet er gratis
- Tilbuddet kræver ikke visitation
- Tilbuddet er åbent for borgere i alle bydele
- Tilbuddet kan finde sted på borgerens adresse
- Tilbuddet omfatter ikke transport. Der er mulighed for handicapkørsel med Movia Flextrafik til personer med demens. Læs mere om kørsel
Godt at vide
Borgeren bliver matchet med en aktivitetsven på baggrund af geografi, fælles interesser og ønsker til aktiviteter.
Aktivitetsvennen kommer for at lave hyggelige aktiviteter med borgeren. Den frivillige klarer altså ikke praktiske opgaver såsom personlig pleje, rengøring eller indkøb.
Der kan være ventetid på at få en aktivitetsven – især hvis borgeren har meget specifikke ønsker til matchet.
Tilmelding
For at tilmelde sig skal borgeren eller den pårørende først udfylde en formular. Herefter finder frivillige matchledere hos Alzheimerforeningen et match og aftaler det første møde mellem borgeren og deres nye aktivitetsven.