Biblioteket kommer
Hvem er tilbuddet til?
- Borgere, der bor i Københavns Kommune, som på grund af alder, handicap eller langvarig sygdom ikke selv kan komme på biblioteket
Formålet med tilbuddet
’Biblioteket kommer’ bringer bøger, film og andre materialer fra biblioteket hjem til borgere, der ikke selv har mulighed for at komme på biblioteket. Man kan fx låne bøger, lydbøger, bøger med stor skrift, musik og film.
Materialerne kan udvælges ved enten at ringe til biblioteket om bestemte titler, forfattere m.m. eller selv at reservere ønsket materiale.
Praktisk information
- Tilbuddet er gratis
- Tilbuddet kræver ikke visitation
- Tilbuddet er åbent for borgere i alle bydele
- Tilbuddet kan finde sted på borgerens adresse
- Tilbuddet omfatter ikke transport
Godt at vide
Ud over oplysning om cpr-nummer, navn, adresse og telefonnummer, vil borgeren blive spurgt om, hvilke og hvor mange materialer de ønsker at få bragt ud.
Når biblioteket har pakket de første materialer, kontakter de borgeren og aftaler, hvornår de får bragt materialerne ud første gang. Samtidig med disse materialer, får borgeren en liste med datoer for det næste halve år.
Tilmelding
Borgeren kan tilmelde sig ved at ringe til Københavns Biblioteker. Find kontaktoplysninger og telefontider på denne side.
Kontakt
Københavns Biblioteker
Telefontider
Hverdage kl. 10.00-18.00
Lørdage kl. 10.00-14.00