Besøg på Modersmål
Hvem er tilbuddet til?
Ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk, som har svært ved at komme ud blandt andre, fx på grund af sproglige barrierer
Formålet med tilbuddet
Besøg på Modersmål knytter bånd mellem frivillige personer og ensomme ældre borgere, som ellers ikke har kontakt til andre på grund af sproglige barrierer. Borgeren kan af den grund have svært ved at bruge mange andre sociale tilbud - enten på grund af sproglige eller kulturelle barrierer.
Borgeren vil få tildelt en besøgsven, som taler deres sprog og som de kan lave aktiviteter sammen med - enten i hjemmet eller uden for hjemmet.
Praktisk information
- Tilbuddet er gratis
- Tilbuddet kræver ikke visitation
- Tilbuddet er åbent for borgere i alle bydele
- Tilbuddet kan finde sted på borgerens adresse
- Tilbuddet omfatter ikke transport
Godt at vide
Borgeren bliver matchet med en besøgsven, som taler det samme sprog og har lignende kulturel baggrund.
Besøgsvennen kommer for at snakke og lave aktiviteter med borgeren. Den frivillige klarer altså ikke praktiske opgaver såsom personlig pleje, rengøring eller indkøb.
Der kan være ventetid på at få en besøgsven.
Tilmelding
For at tilmelde sig skal borgeren kontakte Besøg på Modersmål. Find kontaktoplysninger på denne side.