Åben rådgivning om demens

For borgere med demens og deres pårørende. Få rådgivning og vejledning om muligheder og om kommunens demenstilbud.

Hvem er tilbuddet til?

  • Borgere med demens eller pårørende til en person med demens
  • Borgeren med demens eller den pårørende skal bo i Købehavns Kommune

Formålet med tilbuddet

Tilbuddet er for borgere, som har mistanke om begyndende demens eller en diagnose og har brug for viden om tilbud og muligheder i kommunen. Borgeren kan også være pårørende til en person med demens.

I åben rådgivning kan man komme ind fra gaden eller ringe og stille spørgsmål til en demensfaglig rådgiver.

Praktisk information

  • Tilbuddet er gratis
  • Tilbuddet kræver ikke visitation
  • Tilbuddet er åbent for borgere i alle bydele
  • Tilbuddet kan både være et personligt møde eller et telefonisk møde
  • Tilbuddet omfatter ikke transport. Der er mulighed for handicapkørsel med Movia Flextrafik til personer med demens. Læs mere om kørsel

Tilmelding

Borgeren eller den pårørende kan kontakte Center for Demens på telefon eller komme ind i centret og få rådgivning. Find kontaktoplysninger på denne side.

Rådgiverne kan også bookes til faglige oplæg, fx i klubber eller på arbejdspladser.

Kontakt

Center for Demens - Lindehusene - Træning og Rådgivning

Henrik Pontoppidans Vej 2

2200 København N

Telefontider

Mandag til fredag kl. 9.30-14.

Find vej til tilbuddet

På kortet herunder kan du se, hvor tilbuddet ligger. Du kan også indtaste borgerens adresse for at se, hvor tilbuddet ligger i forhold til deres bopæl.